Brandsikre døre med ABDL anlæg

Hos Strøh A/S installerer vi ABDL anlæg, som er med til at give dig en sikker og tryg arbejdsdag.

Er det nødvendigt, at brandskydeporte eller en branddør står åben i løbet af arbejdsdagen, er der krav til, at du får installeret et ABDL anlæg. Med et ABDL anlæg er du i sikre hænder, hvis der skulle opstå brand i virksomheden. De brandsikre døre vil automatisk lukke, hvis der opstår brand, så røgudviklingen stoppes og din ejendom bliver bedre beskyttet.

Det kan være farligt, hvis du i løbet af arbejdsdagen er nødsaget til at lade branddøre stå åbne, såfremt du ikke har et ABDL anlæg. Opstår der brand, og har du ikke et ABDL anlæg, kan det ske, at dørene ikke vil lukke. Det udgør en risiko, fordi dørene bør lukke helt automatisk. Lukker de brandsikre døre ikke, stiger risikoen, fordi en brand hurtigere kan sprede sig. Dermed kan situationen hurtigt udvikle sig og blive farligere.

Sådan beskytter et ABDL anlæg

Et ABDL anlæg fungerer ved dets funktion som automatisk branddørslukning. Anlægget er typisk sammenkoblet med at overordnet ABA-anlæg, men kan også fungere som selvstændig enhed.

ABDL fungerer ved hjælp af sensorer, som registrerer røg og varme. Det betyder, at de kan opdage tidlige tegn på brand og automatisk lukke dørene. Er det nødvendigt i forbindelse med evakueringen, kan branddøren naturligvis åbnes manuelt.

Fordelene ved anlægget er, at du øger sikkerheden ved at begrænse udviklingen og spredningen af røg og varme. Det betyder en mere sikker evakuering og færre skader på bygningen og værdier.

Bliv klogere på atomatisk branddørslukning

ABDL er et automatisk branddørslukningsanlæg.

Hos mange virksomheder er anlægget tilkoblet deres ABA anlæg, som er et automatisk brandalarmanlæg, der aktiveres, hvis røgdetektoren registrerer røg. Installerer du et ABDL anlæg, er du sikker på, at dine brandsikre døre vil lukke, hvis der opstår brand. ABDL vil blive aktiveret ved hjælp af en røgdetektor. Når røgdetektoren registrerer røg, slipper holdemagneten og døren lukker i.

For at undgå at branden spreder sig, selvom dørene er nødsaget til at stå åbne i løbet af arbejdsdagen, skal du:

  • Bruge ABDL til at holde dørene åbne
  • Aldrig tvinge en dør åben ved brug af en dørstopper eller en kile.

Overholder du ovenstående, lukker dine brandskydeporte eller andre branddøre automatisk i tilfælde af brand.

Krav i bygningsreglementet

Ifølge bygningsreglementet er det et krav, at der er installeret et ABDL anlæg mellem nogle brandmæssige enheder. Er din virksomhed omfattet af Tekniske forskrifter – herunder f.eks. bygningsreglementet for brandfarlige virksomheder, er det et direkte krav, at branddørene kun holdes åbne i de åbne stillinger, der er godkendte af brandmyndigheden. Et ABDL anlæg efterlever alle kravene, og det sørger for, at dørene holdes åbne korrekt.

I nogle tilfælde kan brandmyndighederne stille krav til, at der installeres et ABDL anlæg, hvis de konstaterer, at en branddør har stået åben ved hjælp af en kile eller lign. Dette kan ske hos virksomheder, der er omfattet af driftsmæssige forskrifter.

Drift, kontrol og vedligeholdelse (DKV-skema – BR18):

  • Funktionsafprøvning skal udføres hver 3. måned af en driftsansvarlig evt. lejer.
  • Serviceeftersyn skal udføres hvert år af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, et installationsfirma eller et certificeret firma.

*Ovenstående intervaller er minimumskrav. Projekteringsstandarder eller vejledninger kan dog skærpe ovenstående krav, er dette tilfældet, skal disse overholdes.

Samspillet mellem et ABDL anlæg og et ABA anlæg

ABA er enheden, som holder overblikket, og som styrer de andre enheder. Har du et ABA anlæg, kan du koble dit ABDL anlæg til dit ABA anlæg. Har du ikke et ABA anlæg, kan et ABDL også sagtens fungere som selvstændig enhed.

Vi står altid klar til at hjælpe dig, hvis du har behov for hjælp eller rådgivning undervejs i processen.

Fagleder Brand
MOBIL: 25 27 86 76
EMAIL: cje@stp.dk
Brandteknisk specialist
MOBIL: 61 62 06 41
EMAIL: EM@stp.dk